Agility kommer af det engelske ord agile - som betyder rask, kvik, hurtig, smidig - og er oprindeligt blevet udviklet for, at styrke selvtilliden og koordineringsevnen hos politi-, militær- og redningshunde i England.

De første agility opvisninger fandt sted i slutningen af 1970'erne, som pauseindslag ved ridestævner, og det er således ikke tilfældigt at agility af mange betragtes, som en form for ridebanespringning for hunde. Agility blev anerkendt som officielt sport i England i 1979, hvorfra den bredte sig, som en steppebrand til det meste af verden, inden den nåede til Danmark i midten af 80érne.

Siden har agility udviklet sig til en seriøs hundesport, hvor der afholdes konkurrencer, herunder verdensmesterskaber, i lighed med mange andre sportsgrene.

Agility er en hundesport, som er blevet meget populær, både for sjov og som konkurrence. Hvor både tilskuere og hundeførere kan glæder sig over den hurtighed og smidighed hundene - og hundeførerne - udøver når banen med forhindringer skal gennemløbes på kortest mulig tid uden fejl.

Den vigtigste grund til at dyrke agility er, at hund og menneske har det sjovt sammen, og man igennem leg og nye opgaver opbygger en meget god kontakt mellem hund og fører.